| Dagens program 2023-01-17 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Kanal | Sendetid | |||
| DR1 | 23:30 | |||
| DR2 | 1 dag 0:00 | |||
| DR Ramasjang | 15:00 | |||
| Opsamlede data siden 2022-09-13: | ||||
| (126 dage) | ||||
| Kanal | Sendetid | Genudsendelse | Genuds.-% | |
| DR1 | 114 dage 16:17 | 33 dage 5:26 | 29,0% | |
| DR2 | 120 dage 10:32 | 34 dage 6:07 | 28,4% | |
| DR Ramasjang | 79 dage 0:29 | 38 dage 10:17 | 48,6% | |
| På tværs af kanaler: | ||||
| Kanal | Sendetid | Genudsendelse | Genuds.-% | Simpelt gns. |
| DR1+DR2 | 233 dage 22:54 | 68 dage 10:30 | 29,3% | 28,7% |
Jeg har ret længe været træt af at DR har så mange genudsendelser. Derfor har jeg lavet dette script som hver dag (hvor jeg er hjemme) registrerer dagens program og sammenligner det med de førhen opsamlede programmer. Hver gang et program bliver genudsendt, bliver dets tæller forøget med 1.
Hvert program har en unik id, så der sker ikke fejl på grund af sammenfaldende titler eller fælles titler for en serie.
Når optællingen er klar, beregnes den samlede tv-tid og den samlede genudsendelsestid, og derefter kan der beregnes en procent. Den kan ses under "Opsamlede data".
Jeg kan illustrere beregningerne med et eksempel. Et program varer en halv time og har været sendt 3 gange. Det tæller så som 90 min. i den samlede sendetid, og det tæller 60 min. som genudsendelsestid. Hvis det var det eneste der var blevet sendt, ville procenten blive beregnet som 60/90 =~ 66%.
Der er en uundgåelig opstartsfejl: Teoretisk kunne en film have været sendt to gange i ugen før scriptet blev startet første gang, og alligevel ville den samme film dagen efter blive registreret som en ny film. Det er kun programmer sendt efter opstarten som kan genkendes som genudsendelser. Efter "en passende tid" vil den fejl blive elimineret.
Under "På tværs af kanaler" sammenligner jeg de to kanaler som ellers optælles separat. Hvis en udsendelse fra DR1 senere sendes på DR2, vil det kunne ses i denne tabel. Hvis der ikke er gengangere mellem de to kanaler, vil procenten cirka være gennemsnittet af de to kanalers procenter (mere præcist: det vægtede gennemsnit).
Eksempel: Antag at der sendes det samme på begge kanaler hver dag. Hver for sig har kanalerne måske en genudsendelsesprocent på 20, men ved "DR1+DR2" vil den være 100%. Det simple gennemsnit vil være 20%. Det er altså forskellen på genudsendelsesprocenten og det simple gennemsnit der viser i hvor høj grad det forekommer at samme udsendelse sendes på begge kanaler.